Resume af Dansk, Kultur og Kommunikation Kap. 13 Mediekultur.

Resume af Dansk, Kultur og Kommunikation Kap. 13 Mediekultur.
Kap. Er skrevet af Helen Arvad og Lis Faurholt

Medier: her bliver det kort beskrevet hvad formålet med dette kapitel er, at give den studerende en indsigt i den nye medieverden som ligger derude, at få den studerende til at arbejde med de forskellige medier.
Mediekonvergens: der ses på den udvikling der har fundet sted de sidste 50 år, hvor der kun var en tv kanal og måske to radio stationer, til nu hvor der er så stort et udvalg af både tv og radio og hvor det tideliger var antenner og stik i væggen, er det nu trådløst og muligt, stort set alle steder, at modtage signal. Udvalget af muligheder i de forskellige apparater er også forandret med tiden, nu er der både radio, kamera og mobil i et. Medier er blevet en del af vores hverdag, og der ses et paradigmeskift i forholdet mellem modtager og afsender, hvor det tidligere var envejskommunikation til masserne, er der kommet interaktion mellem flere, som medproducenter, men der stilles spørgsmål til, om vi helt forstår de nye måder interaktionen omkring mediebudskabet foregår på. Der er dog stadigvæk ikke helt lighed, de professionelle har stadigvæk større magt, og nogle har bedre muligheder end andre grupper.
Mediepanikker:
Børn og unger er dem der hurtigst tager de nye medier og muligheder til sig, dette skaber til tider panik, også kaldet mediepanik, blandt de voksne. Dette fænomen vender tilbage gang på gang, når der dukker nye medier eller spil op, og det er typisk den sammen gruppe der er på baner.
Pressen og journalisterne er med til at skabe og holde gang i mediepanikken, hvor den bagvedliggende forståelse er et udtryk for en effektteoretisk opfattelse af forholdet mellem mennesker og medier. Her ses ser på hvordan vi som voksne forstår et budskab forskelligt fra de unge, der menes at de voksne bedre kan skelne mellem reklamens effekt, hvor der ses på at effektteorien bruges til at forklare børns og unges adfærd med, når børn og unge går amok eller skyder nogle, forklares det med effektteorien, det er pga. de voldelige videoer og computerspil, altså effektteorien, og dermed frikendes forældre og våbenindustrien for et ansvar. Det er bekymrende at debatten næsten kun drejer sig om beskyttelsen af børn, det lader til at de to andre rettigheder, som børn har, bliver glemt. Her ses på artikel 13 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Børn, unge og medier.
Det er opfattelsen, af hvordan man ser på medierne der kan betyde noget for ens holdninger og meninger, ligeledes er det vigtigt med børnesynet i mediedebatten, der er en stor forskel på om det er novicebarnet eller det kompetente barn, og igen hvad ser man på, medieteksten eller fællesskabet omkring medierne. Her skal man som voksen være opmærksom på hvad man ser på er det splatter spillet eller det fællesskab omkring spillet, ligeledes er et værd, at tænke på, at de spil som voksne mener de unge kan lære noget af, oftest skal spilles alene, og derved er der ikke noget fællesskab. Som når de voksne tolker barnets sorg, over at have mistet sin mobiltelefon, som at være afhængighed, og ikke se den udelukkelse der derved sker fra børnefællesskabet. Her er det der ligger en udfordring for den professionelle voks at sætte sig ind i hvilken betydning de nye medier har for det unge i dag. De voksne som ikke selv bruger de nye muligheder har svært ved at sætte sig i den unges sted, og forstå betydningen af medierne i dag. Samtidig er der en generationskløft hvor de gamle, på den ene side roser deres børn og børnebørn for deres evner med de nye medier og også mener at det er tidsspilde og pjat. Her ligger der en opgave for fremtidens pædagoger.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab.
Her ses er på tre slags kulturer, for børn med børn og af børn, hvor den af børn har det sværest.
Der ses på forskellen på før i tiden, hvor børn oftere var sammen med ældre børn, og den kulturelle udvikling de derved fik, hvor de i dag er mere sammen med jævnaldrende og voksne, og konsekvenserne deraf kan ikke ses endnu.
Kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er, at her kan børn iagttage de ældre, og at internettet er et fristed for de unge, dette betyder ikke at vi bare skal give de unge frit spil, men informerer dem om de fare der kan være der. Der bliver set på statistik i forbindelse med hvor mange der har mulighed for at komme på internettet, og der viser tallene, at det ikke er alle der har mulighed for at komme på nettet. Det kan ses, at forældre som er meget på nettet selv, ikke er så bekymrede for deres børns færden der, som forældre som ikke bruger det så ofte. Igen ses der på udfordringen for fremtidens pædagoger, i at give alle børene de samme muligheder for socialt at være med. Her ligger opgaven i, at fortage sig noget kreativt, sammen med børnene på computeren.
Virtuelt studiemiljø.

Dette afsnit kommer ind på vigtigheden af egen læring, skabe erfaring omkring brugen af internettet, for derved at kunne bruge den erfaring i arbejdet med børn og unge. Det er i brugen af webblogs, egen personlig side, flickr egne billeder, delicious, dit online bibliotek og bloklines, personlig nyhedslæser. Gennem dette arbejde på nettet, at se forskellen på de gamle massemedier, og internettet som et nyt og demokratisk medie.
Sociale bogmærke – del.icio.us
Dette er det online bogmærke, som bliver anbefalet til studiebrug, da det er online, kan alle gå ind og se det du har gemt, som værende interessant for dine studier. Her er det muligt at tilføje et ”tag” man kategoriserer det, f.eks. under kategorien bil, så kan alle der søger på bil finde det. Stedet virker som et online bibliotek som man hurtigt kan finde tilbage til sider man har gemt der.
Flickr.
Det er et fotoalbum på netter, hvor man kan ligge sine billeder ind, og samtidig hente andres. De flest billeder kan man henter uden tilladelse her, da man giver en forskellig tilladelse til hvert billede du lægger ind, og næsten alle på Flickr er frit tilgængelige. Her kan man også tildele billedet et ”tag” så kommer det i en kategori og gennem Flickr søgemaskine kan det nemt findes, også af andre.
Weblogs.
Dette er en webside på nettet, som ofte opdateres, med korte poster. Den kan omhandle alt fra det personlige til det politiske, personen som skriver på webside, eller webloggen, kaldes en blogger.
Hvordan adskiller en blog sig fra en webside?
Bloggen giver mulighed for at kommunikerer sammen, hvor websiden er en slags envejs kommunikation, hvor man ikke kan svare eller kommenterer på indholdet.
Bloggerfællesskaber.
Bloggerteknologien kaldes også for social software, da man kan samtale, og kommenterer og lege sammen på disse blogs, der kan også linkes til andre sider som er relevante og ønsker man at søge specielle blogs findes der særlige søgemaskiner som søger kun på blogs.
Genrer.
Her er det vigtigt at finde sin egen personlige stil, man vil skrive med, og hvilke læsere du vil ramme med din blog, det anbefales, til studiebrug, at bloggen er personlig. Det kan være svært i begyndelsen at finde sin egen skrivestil, men ved at være der, og jævnligt komme med nyt til bloggen finder man sin egen måde.
Dine læsere.
Undersøgelser viser at de flest der skriver i en blog, skriver for deres egen skyld, igen her er målgruppen vigtig, er det reklame man beskæftiger sig med en det en anden målgruppe, i forhold til en blog i studiebrug. Her er det bloggerens evne til at fange, fortælle glæde og hans begejstring der tiltrækker en evt. læser.
Hvorfor blogge?
Udviklingen som pædagogstuderende, hvor der forventes at du udvikler dig fra ikke pæd. Til at være pædagog, denne tid hvor der er mange refleksioner over al den nye vide, man tilegner, refleksioner over hvordan man kan gøre en forskel inden for det område man senere vil arbejde med. Alle disse tanker, refleksioner, kan skrives i en blog.
Steder man kan blogge.
Der findes mange steder man kan blogge, men det anbefales at bruge Blogger, da det er ejet af Google, og derfor en slags garanti for at det videreudvikles og vedligeholdelse.
Kort vejledning i blogger.
Her gives en kort gennemgang i hvordan man opretter en blog.
Bloglines, en newsreader.
Her kommer man ind på en nyhedslæser, hvor man ved at tilføje den side hvorfra der ønskes nyheder et ”feed”, får nyhederne når der er kommet nye. Der findes to slags feeds, RSS-feeds og Atom - feeds, der fortælles hvordan det oprettes og vigtigheden af, at gøre den offentlig, så dine medstuderende kan følge med i hvad du læser.
Inden arbejdet på internettet begynder.
Det er en god ide, at have en mailadresse som man udelukkende bruger til at lave blogs og andet på nettet, da du derved beskytter din private mod spam-mails og andet uønsket. Det er også vigtigt at have et opdateret virusprogram.
Ophavsret.
Det er vigtigt at kende loven omkring ophavsretten, når man oploader billeder og tekster, de to første paragraffen bliver her beskrevet. Derfor brug eget materiale, hvis du ikke kan få en tilladelse til at benytte andres arbejde.
Creative Commons.
På http://www.creativecommons.dk/ kan der tildeles forskellige Creative Commons-licenser, der er fire forskellige, dette, at man tildeler sit foto en licens betyder ikke at du ikke har ophavsretten til billedet, men at du giver andre retten til at bruge, eller arbejde videre med det.
Opgaver.
Det sidste i dette kapitel består af forskellige opgaver som kan fører til en bedre forståelse af indholdet i dette kapitel, at man får lov til at arbejde med de forskellige medier.