Iagttagelser af folks mobilbrug.
Når jeg observerer forskellige mennesker, gamle som unge, er der mange måder at bruge mobilen på. Jeg har observeret en forskel på, hvor brugeren kommer fra, sjælland eller Sønderjylland. Her er det sprogbruget der udgør en forskel, jeg ser flere forkortelser når det er fra sjælland jeg får en sms, som hvis den kommer fra en i Sønderjylland.
Jeg ser en markant forskel mellem unge og ældre og deres brug af mobilen i offentligheden, eller bare blandt andre mennesker. De unge er ligeglad om de sidder mellem andre og skal snakke i mobil hvor de ældre tit kommer med et forsigtigt ”undskyld” og går lidt væk eller afslutter samtalen hurtigt, jo yngre de er, jo mere naturligt er det at anvende mobilen alle steder, her er det nok lidt mere Emma Gad i de ældre generationer.
fredag den 14. november 2008
Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne
Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne
-Journalisterne
-Dagspressen
-Politikeren
-Faste samfunds debattører
Hvad er der uenighed om?
Som vi ser det, kan der være uenighed i hvordan journalisterne/dagspressen behandler en historie. Er det sensationsorienteret journalistik båret af økonomi, hvor der ikke gås i dybden med de forskellige kilder, sagen ses kun fra en side, og skal hurtigt i avisen eller dagspressen, for nyhedens skyld.
Vi ser en uenighed mellem generationerne, i mediepanikken, det forskellige syn på nye medier, og brugen deraf, hvor de unge er hurtige til at tage de nye medier til sig, og de gamle er mere forsigtige, det kan jo være farligt!
-Journalisterne
-Dagspressen
-Politikeren
-Faste samfunds debattører
Hvad er der uenighed om?
Som vi ser det, kan der være uenighed i hvordan journalisterne/dagspressen behandler en historie. Er det sensationsorienteret journalistik båret af økonomi, hvor der ikke gås i dybden med de forskellige kilder, sagen ses kun fra en side, og skal hurtigt i avisen eller dagspressen, for nyhedens skyld.
Vi ser en uenighed mellem generationerne, i mediepanikken, det forskellige syn på nye medier, og brugen deraf, hvor de unge er hurtige til at tage de nye medier til sig, og de gamle er mere forsigtige, det kan jo være farligt!
Hvad siger medierne om Arto
Hvad siger medierne om Arto
-Pædofile
-Sex
-Kontakter
-Afhængighed
-Mobning
-Trusler
Når vi læser div. Avisartikler og indlæg på nettet, støder vi gentagne gange på disse emner. Når der skrives om pædofile ser det ud til at journalisterne ikke altid er opmærksomme på at tjekke sagen fra begge sider, er det økonomien og en deadline som er grunden, eller bare værdien af nyheden som den første der er ude med den!
Dette gør sig også gældende med sex blandt de unge, hvordan der skrives i profilen, og hvordan det så efterfølgende læses af offentligheden/journalister (bibi sluger).
De unges behov for at blive bekræftet og holde kontakten ved lige med deres venner, bliver tit debatteret i medierne, de unge bliver beskyldt for at blive afhængige af det, og bare sidder foran deres pc hele dagen. Her kommer forskellen på de gamle og unge, traditioner i forandring, ind i billedet.( Her ligger der en udfordring for fremtidens pædagoger, at kunne forstå betydningen for de unges brug af det virtuelle rum)
Mobning og trusler er et tema som desværre også dukker op i medierne. Her er der flere hændelser som viser hvordan dette medie også kan have en negativ bagside, blandt andet sagen fra Hellebækskolen hvor flere elever svinede deres hadelærer til og beskyldte en anden, for pædofili, dette skete på Arto.
Der ses en stigning på flere børnelinier, en stigning af henvendelser fra unge, som følelser sig mobbet og truet af andre fra skolen, igen på Arto.
-Pædofile
-Sex
-Kontakter
-Afhængighed
-Mobning
-Trusler
Når vi læser div. Avisartikler og indlæg på nettet, støder vi gentagne gange på disse emner. Når der skrives om pædofile ser det ud til at journalisterne ikke altid er opmærksomme på at tjekke sagen fra begge sider, er det økonomien og en deadline som er grunden, eller bare værdien af nyheden som den første der er ude med den!
Dette gør sig også gældende med sex blandt de unge, hvordan der skrives i profilen, og hvordan det så efterfølgende læses af offentligheden/journalister (bibi sluger).
De unges behov for at blive bekræftet og holde kontakten ved lige med deres venner, bliver tit debatteret i medierne, de unge bliver beskyldt for at blive afhængige af det, og bare sidder foran deres pc hele dagen. Her kommer forskellen på de gamle og unge, traditioner i forandring, ind i billedet.( Her ligger der en udfordring for fremtidens pædagoger, at kunne forstå betydningen for de unges brug af det virtuelle rum)
Mobning og trusler er et tema som desværre også dukker op i medierne. Her er der flere hændelser som viser hvordan dette medie også kan have en negativ bagside, blandt andet sagen fra Hellebækskolen hvor flere elever svinede deres hadelærer til og beskyldte en anden, for pædofili, dette skete på Arto.
Der ses en stigning på flere børnelinier, en stigning af henvendelser fra unge, som følelser sig mobbet og truet af andre fra skolen, igen på Arto.
Hvad ved jeg om Arto, inden jeg begynder at læse om Arto.
Hvad ved jeg om Arto, inden jeg begynder at læse om Arto.
Arto er en internetside, eller et netmødested for børn og unge, nok mest unge, det er meget populært blandt de unge, som stedet hvor de chatter, skriver, og dater sammen. Der har været en del skriveri i dagspressen omkring Arto, voksne som udgiver sig som unge, for at lokke dem til sex eller andet i den retning. Det jeg bedst husker er en sag med en Rudi fra Vestjylland, Ringkøbing mener jeg, han skulle på den ene side rådgive og advarer de unge mod farerne på Arto, men samtidig lokkede han flere unge piger til at få taget nogle fotos, også her mener jeg at huske, at det var i seksuel retning.
Arto er en internetside, eller et netmødested for børn og unge, nok mest unge, det er meget populært blandt de unge, som stedet hvor de chatter, skriver, og dater sammen. Der har været en del skriveri i dagspressen omkring Arto, voksne som udgiver sig som unge, for at lokke dem til sex eller andet i den retning. Det jeg bedst husker er en sag med en Rudi fra Vestjylland, Ringkøbing mener jeg, han skulle på den ene side rådgive og advarer de unge mod farerne på Arto, men samtidig lokkede han flere unge piger til at få taget nogle fotos, også her mener jeg at huske, at det var i seksuel retning.
søndag den 9. november 2008
Mobile Medier - Mobile unge
Resume af mobile medier – mobile unge
Introduktion
Denne rapport er udarbejdet på baggrund af 15-24 årige danskeres mobiltelefonbrug. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2004 i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile Medier, Mobile Unge (MoMU) på afdeling for film- og medievidenskab, institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns universitet.
Grundlaget for projekt MoMU er at sætte fokus på betydning af forholdet mellem medier og mobilitet. Vi ser nærmere på, hvordan mobile medier bidrager til ændringer i vores måde at indrette os på og vores måde at kommunikere på, både på et samfundsmæssigt niveau og i forhold til den enkeltes oplevelser erfaringer.
Foreløbige fund
De generelle tendenser viser at mobiltelefon primært anvendes til samtaler og sms og de nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen. Alt efter behovet falder brugen af disse efterfølgende. Disse tjenester mobiltelefonen tilbyder fået ofte billiger på andre medier især computeren. Fordele ved mobilen er hurtig kommunikation med samtaler og sms hvor computeren er hurtigere til e-mail og chat. De forskellige figurer viser alder og køns fordelinger på forbruget på de forskellige medier.
Hver aldersgruppe tager simpelthen sin nuværende kommunikationsvaner med sig gennem tiden.
Fire forskellige brugertyper:
Den unge mobile freak
Er typisk en ung pige med et høj forbrug i måneden, hun sover med sin mobil lige ved siden af hende, hun bruger ordbog, smileys og speciel tegnsætning for at understrege bestemte betydninger i hendes beskeder, inddrager stor del af sin erfaring, når hun læser en sms besked. Hun har et stort socialt netværk, høj bevidsthed om hierarkiet indenfor dette.
Den gennemsnitlige, yngre bruger
Dette er en af de største grupper. Den omfatter både drenge og piger, som typisk er mellem 15-19 år. Han går ikke så meget op i mobilen, den bliver brugt til at sms, ringe, vækkeur, kalender og en gang imellem spil. Han bor hjemme og har en masse andre medier, som han også benytter sig af. Mobilen er et supplement til disse andre medier. Han bruger også forældrenes fastnettelefon. Drenge sender generelt kortere beskeder end piger. Vennerne forsvinder ikke fordi han ikke snakker med dem i nogle timer eller en dag.
Den praktisk anlagte ældre bruger
Denne gruppe er også ret stor den omfatter både mænd og kvinder mellem 23-24 år. Han syntes at mobilen er et glimrende praktisk medie, en forlængelse af fastnettelefonen. Mobilen bruges til at ringe til venner eller kæresten og lave aftaler. Han sender få sms’er om dagen for han fortrækker at ringe, fordi det er hurtigere og nemmer. Han bryder sig ikke om sms sprog, det er for poptøser, beskederne skal være sprogligt og grammatisk korrekte.
Hvis den praktisk anlagte bruger er en kvinde, kan hun godt finde på at slukke mobilen om natten. Hun fortrækker at ringe fra fastnettelefon hvis det er en længer samtale.
Tekno-brugeren / entusiasten
Ligesom der ikke er så mange mobile freak er der heller ikke så mange tekno-brugere. Men deres historier og forbrug er markante, og de kan ligeledes være med til at bane vej for nye produkter og tjenester. Tekno-brugene er typisk lidt ældre og drenge eller børn af rige forældre. da Tekno-brugene køber mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, fordi selve teknikken er spændende. Det er mulighederne, potentialet og kompatibiliteten som er drivkraften.
Adoption af ny mobilteknologi – hvem træder det første skridt.
Her beskrives hvad er en early adopter samt karakteristik af en early adopter.
Early adopter er de første bruger af de nye teknologier. Og samtidig ses de som forbindelsesled til de to store grupper early majority og late majority, da de forstår at plædere for den nye teknologi.
Mobiltelefonen, brugertyper og identitet
Mobiltelefonen ses her som de unges medier, der beskrives forskellige brugertyper, og betydningen for deres identitet. Der beskrives hvorledes den for nogle, skaber en dyb afhængighed, og dens betydning i social status, hvordan den bliver et symbol for nogle grupper, hvor andre bare har den for dens funktionalitet.
Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner.
En af MYCL om MoMU’s dagsordner er at undersøge innovativt brug, samt inspirere til succesfuld produktudvikling. Der gives her nogle eksempler på innovation brug det var overraskende få som brugte den innovation. Computer og mobil bliver sat op mod hinanden styrke og svagheder, brugen af de forskellige muligheder bliver her analyseret. Så som e-mail, chat, msn, mms og musik. Brugen af de forskellige teknologier bliver tit begrænset af prisen.
Presence – følelsen af tilstedeværelse
Her bliver der vist af hjælp fra forskellige figurer, blandt andet hvor længe mobilen dagligt er tændt, og hvor mange der har fastnettelefon i hjemmet. Figur 3. viser hvorledes folk føler sig generet af andre samtaler, den er opdelt efter alder og det viser sig at der er stor forskel på hvor meget de forskellige alders grupper føler sig generet af andres samtaler. Figur 4. viser hvor vigtig er din mobil for dig, og der kommes kort ind omkring hvor og hvornår mobilen er slukket. Figur 5. som er opdelt på køn og aldre. Viser hvor mange sms beskeder der fortages om dagen. Der beskrives hvorledes sms er en kommunikationsform, da de kan bruges fortløbende og man kan gå til og fra. Igen ses der en forskel på drenge og piger på brugen af sms og i deres omgangstone.
Normativitet
Ved normativitet forstås de sociale regler, eller normer som findes for generel opførsel, herunder mediebrug i forskellige sociale sammenhænge. Her beskrives mekaniske udtryk er udtryk der generer ved deres sansemæssige påvirkning fx lyden af en telefon der ringer. Betydningsbærende indhold er fx en samtale der overhøres. Der kommes med flere eksempler på mekaniske udtryk og betydningsbærende situationer. Igen viser det hvor forskelligt de forskellige alders grupper ser på det. Der er forskellige situationer fra hjemmet og uddannelsesinstitutioner, hvorledes brugen af mobilen accepters og hvordan de unge forholder sig der til. Også i det offentlige rum ses der en alders betinget forskel på brugen af mobil.
Identitet og stil i sms beskeder
Dette afsnit beskriver skriftstilen i sms beskeder, igen er der en alders forskel i måden der skrives på. Igen afhængig af hvem der skrives til og hvad der skrives om. Her er det udbredt blandt de unge at bruge forkortelser og andre symboler, hvor de ældre skriver grammatisk korrekt.
Tillid og risiko
Afsnittes beskriver noget for og imod overvågning. Mobilen give flere muligheder for kontrol og overvågning, men det bekymrer tilsyneladende ikke de unge, der er generelt tillid til demokratiets sikring af borgernes rettigheder. Mange føler en tryghed, når de færdes om natten især de unge piger, når de har mobilen med. Der skrives om fordele og ulemper når der altid er et kamera tilstede. Der skrives omkring mobilens fremtids muligheder, som stemmeseddel og dankort, disse muligheder kommenteres med forskellige holdninger til disse muligheder. Her snakkes der om traditioner og nytænkning.
Der ses på hvordan mobilen kan bruges til mobning via kameraet og udstilling af folk på denne måde. Rich Ling nævner hvorledes mobilen kan bruges til at organisere kriminelle banders aktiviteter. Eller unges organisering af sms fester. Han kommer også ind på blandt andet stråle farer og brug af mobilen i trafikken. Der sluttes af med flere eksempler på hvordan mobilen bruges meningsløst. Undersøgelsen peger igen på at de unge er de mest ubekymrede i forhold til mobiltelefonbrugen.
Introduktion
Denne rapport er udarbejdet på baggrund af 15-24 årige danskeres mobiltelefonbrug. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2004 i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile Medier, Mobile Unge (MoMU) på afdeling for film- og medievidenskab, institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns universitet.
Grundlaget for projekt MoMU er at sætte fokus på betydning af forholdet mellem medier og mobilitet. Vi ser nærmere på, hvordan mobile medier bidrager til ændringer i vores måde at indrette os på og vores måde at kommunikere på, både på et samfundsmæssigt niveau og i forhold til den enkeltes oplevelser erfaringer.
Foreløbige fund
De generelle tendenser viser at mobiltelefon primært anvendes til samtaler og sms og de nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen. Alt efter behovet falder brugen af disse efterfølgende. Disse tjenester mobiltelefonen tilbyder fået ofte billiger på andre medier især computeren. Fordele ved mobilen er hurtig kommunikation med samtaler og sms hvor computeren er hurtigere til e-mail og chat. De forskellige figurer viser alder og køns fordelinger på forbruget på de forskellige medier.
Hver aldersgruppe tager simpelthen sin nuværende kommunikationsvaner med sig gennem tiden.
Fire forskellige brugertyper:
Den unge mobile freak
Er typisk en ung pige med et høj forbrug i måneden, hun sover med sin mobil lige ved siden af hende, hun bruger ordbog, smileys og speciel tegnsætning for at understrege bestemte betydninger i hendes beskeder, inddrager stor del af sin erfaring, når hun læser en sms besked. Hun har et stort socialt netværk, høj bevidsthed om hierarkiet indenfor dette.
Den gennemsnitlige, yngre bruger
Dette er en af de største grupper. Den omfatter både drenge og piger, som typisk er mellem 15-19 år. Han går ikke så meget op i mobilen, den bliver brugt til at sms, ringe, vækkeur, kalender og en gang imellem spil. Han bor hjemme og har en masse andre medier, som han også benytter sig af. Mobilen er et supplement til disse andre medier. Han bruger også forældrenes fastnettelefon. Drenge sender generelt kortere beskeder end piger. Vennerne forsvinder ikke fordi han ikke snakker med dem i nogle timer eller en dag.
Den praktisk anlagte ældre bruger
Denne gruppe er også ret stor den omfatter både mænd og kvinder mellem 23-24 år. Han syntes at mobilen er et glimrende praktisk medie, en forlængelse af fastnettelefonen. Mobilen bruges til at ringe til venner eller kæresten og lave aftaler. Han sender få sms’er om dagen for han fortrækker at ringe, fordi det er hurtigere og nemmer. Han bryder sig ikke om sms sprog, det er for poptøser, beskederne skal være sprogligt og grammatisk korrekte.
Hvis den praktisk anlagte bruger er en kvinde, kan hun godt finde på at slukke mobilen om natten. Hun fortrækker at ringe fra fastnettelefon hvis det er en længer samtale.
Tekno-brugeren / entusiasten
Ligesom der ikke er så mange mobile freak er der heller ikke så mange tekno-brugere. Men deres historier og forbrug er markante, og de kan ligeledes være med til at bane vej for nye produkter og tjenester. Tekno-brugene er typisk lidt ældre og drenge eller børn af rige forældre. da Tekno-brugene køber mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, fordi selve teknikken er spændende. Det er mulighederne, potentialet og kompatibiliteten som er drivkraften.
Adoption af ny mobilteknologi – hvem træder det første skridt.
Her beskrives hvad er en early adopter samt karakteristik af en early adopter.
Early adopter er de første bruger af de nye teknologier. Og samtidig ses de som forbindelsesled til de to store grupper early majority og late majority, da de forstår at plædere for den nye teknologi.
Mobiltelefonen, brugertyper og identitet
Mobiltelefonen ses her som de unges medier, der beskrives forskellige brugertyper, og betydningen for deres identitet. Der beskrives hvorledes den for nogle, skaber en dyb afhængighed, og dens betydning i social status, hvordan den bliver et symbol for nogle grupper, hvor andre bare har den for dens funktionalitet.
Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner.
En af MYCL om MoMU’s dagsordner er at undersøge innovativt brug, samt inspirere til succesfuld produktudvikling. Der gives her nogle eksempler på innovation brug det var overraskende få som brugte den innovation. Computer og mobil bliver sat op mod hinanden styrke og svagheder, brugen af de forskellige muligheder bliver her analyseret. Så som e-mail, chat, msn, mms og musik. Brugen af de forskellige teknologier bliver tit begrænset af prisen.
Presence – følelsen af tilstedeværelse
Her bliver der vist af hjælp fra forskellige figurer, blandt andet hvor længe mobilen dagligt er tændt, og hvor mange der har fastnettelefon i hjemmet. Figur 3. viser hvorledes folk føler sig generet af andre samtaler, den er opdelt efter alder og det viser sig at der er stor forskel på hvor meget de forskellige alders grupper føler sig generet af andres samtaler. Figur 4. viser hvor vigtig er din mobil for dig, og der kommes kort ind omkring hvor og hvornår mobilen er slukket. Figur 5. som er opdelt på køn og aldre. Viser hvor mange sms beskeder der fortages om dagen. Der beskrives hvorledes sms er en kommunikationsform, da de kan bruges fortløbende og man kan gå til og fra. Igen ses der en forskel på drenge og piger på brugen af sms og i deres omgangstone.
Normativitet
Ved normativitet forstås de sociale regler, eller normer som findes for generel opførsel, herunder mediebrug i forskellige sociale sammenhænge. Her beskrives mekaniske udtryk er udtryk der generer ved deres sansemæssige påvirkning fx lyden af en telefon der ringer. Betydningsbærende indhold er fx en samtale der overhøres. Der kommes med flere eksempler på mekaniske udtryk og betydningsbærende situationer. Igen viser det hvor forskelligt de forskellige alders grupper ser på det. Der er forskellige situationer fra hjemmet og uddannelsesinstitutioner, hvorledes brugen af mobilen accepters og hvordan de unge forholder sig der til. Også i det offentlige rum ses der en alders betinget forskel på brugen af mobil.
Identitet og stil i sms beskeder
Dette afsnit beskriver skriftstilen i sms beskeder, igen er der en alders forskel i måden der skrives på. Igen afhængig af hvem der skrives til og hvad der skrives om. Her er det udbredt blandt de unge at bruge forkortelser og andre symboler, hvor de ældre skriver grammatisk korrekt.
Tillid og risiko
Afsnittes beskriver noget for og imod overvågning. Mobilen give flere muligheder for kontrol og overvågning, men det bekymrer tilsyneladende ikke de unge, der er generelt tillid til demokratiets sikring af borgernes rettigheder. Mange føler en tryghed, når de færdes om natten især de unge piger, når de har mobilen med. Der skrives om fordele og ulemper når der altid er et kamera tilstede. Der skrives omkring mobilens fremtids muligheder, som stemmeseddel og dankort, disse muligheder kommenteres med forskellige holdninger til disse muligheder. Her snakkes der om traditioner og nytænkning.
Der ses på hvordan mobilen kan bruges til mobning via kameraet og udstilling af folk på denne måde. Rich Ling nævner hvorledes mobilen kan bruges til at organisere kriminelle banders aktiviteter. Eller unges organisering af sms fester. Han kommer også ind på blandt andet stråle farer og brug af mobilen i trafikken. Der sluttes af med flere eksempler på hvordan mobilen bruges meningsløst. Undersøgelsen peger igen på at de unge er de mest ubekymrede i forhold til mobiltelefonbrugen.
fredag den 7. november 2008
Resume af artiklen. Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920. Af Birgitte Wistoft.
Resume af artiklen. Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920. Af Birgitte Wistoft.
KTAS introducerer telefonen som tidens trend er, med et billede af en ung moderigtig dame, dette er kendetegnet for tiden 1910 – 1920. Der er både satirer og billeder af den tids kvinder, som viser kvinden som den nye forbruger af telefonen.
Telefonen ses som medvirkende til et oprør mod den tids normer og normale ansvarsområder for kvinder, som på dette tidspunkt var i hjemmet og børneopdragelsen. Der fortælles omkring kvindernes ligestilling, som langsomt begyndte, at give kvinderne nogle rettigheder, f.eks. fik kvinder først lov til at studerer ved Københavns universitet i 1875.
Telefonen bliver beskyldt for at være forstyrrende og være skadende for mange af datidens ægteskaber, dette bliver kort forklaret, set med den tids øjne. Emma Gads takt og tone bliver belyst, der ses på hvordan den griber forstyrrende ind i den tid bedre borgerskab, hun fortæller hvordan god takt og tone eller omgang bør være, både privat og i forretnings forbindelse, og kommer med råd til hvordan en samtale kan afsluttes på en pæn måde.
Der fortælles om telefondamen og hendes behov for at blive tiltalt på en høflig måde, også når folk beklagede sig over at have fået forkert nummer. Aviser havde bragt flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og hvordan man havde lavet rundvisning i en af det store telefon centraler for at folk på gade kunne få en større forståelse for deres arbejdsmiljø.
KTAS introducerer telefonen som tidens trend er, med et billede af en ung moderigtig dame, dette er kendetegnet for tiden 1910 – 1920. Der er både satirer og billeder af den tids kvinder, som viser kvinden som den nye forbruger af telefonen.
Telefonen ses som medvirkende til et oprør mod den tids normer og normale ansvarsområder for kvinder, som på dette tidspunkt var i hjemmet og børneopdragelsen. Der fortælles omkring kvindernes ligestilling, som langsomt begyndte, at give kvinderne nogle rettigheder, f.eks. fik kvinder først lov til at studerer ved Københavns universitet i 1875.
Telefonen bliver beskyldt for at være forstyrrende og være skadende for mange af datidens ægteskaber, dette bliver kort forklaret, set med den tids øjne. Emma Gads takt og tone bliver belyst, der ses på hvordan den griber forstyrrende ind i den tid bedre borgerskab, hun fortæller hvordan god takt og tone eller omgang bør være, både privat og i forretnings forbindelse, og kommer med råd til hvordan en samtale kan afsluttes på en pæn måde.
Der fortælles om telefondamen og hendes behov for at blive tiltalt på en høflig måde, også når folk beklagede sig over at have fået forkert nummer. Aviser havde bragt flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og hvordan man havde lavet rundvisning i en af det store telefon centraler for at folk på gade kunne få en større forståelse for deres arbejdsmiljø.
Resume af Dansk, Kultur og Kommunikation Kap. 13 Mediekultur.
Resume af Dansk, Kultur og Kommunikation Kap. 13 Mediekultur.
Kap. Er skrevet af Helen Arvad og Lis Faurholt
Medier: her bliver det kort beskrevet hvad formålet med dette kapitel er, at give den studerende en indsigt i den nye medieverden som ligger derude, at få den studerende til at arbejde med de forskellige medier.
Mediekonvergens: der ses på den udvikling der har fundet sted de sidste 50 år, hvor der kun var en tv kanal og måske to radio stationer, til nu hvor der er så stort et udvalg af både tv og radio og hvor det tideliger var antenner og stik i væggen, er det nu trådløst og muligt, stort set alle steder, at modtage signal. Udvalget af muligheder i de forskellige apparater er også forandret med tiden, nu er der både radio, kamera og mobil i et. Medier er blevet en del af vores hverdag, og der ses et paradigmeskift i forholdet mellem modtager og afsender, hvor det tidligere var envejskommunikation til masserne, er der kommet interaktion mellem flere, som medproducenter, men der stilles spørgsmål til, om vi helt forstår de nye måder interaktionen omkring mediebudskabet foregår på. Der er dog stadigvæk ikke helt lighed, de professionelle har stadigvæk større magt, og nogle har bedre muligheder end andre grupper.
Mediepanikker:
Børn og unger er dem der hurtigst tager de nye medier og muligheder til sig, dette skaber til tider panik, også kaldet mediepanik, blandt de voksne. Dette fænomen vender tilbage gang på gang, når der dukker nye medier eller spil op, og det er typisk den sammen gruppe der er på baner.
Pressen og journalisterne er med til at skabe og holde gang i mediepanikken, hvor den bagvedliggende forståelse er et udtryk for en effektteoretisk opfattelse af forholdet mellem mennesker og medier. Her ses ser på hvordan vi som voksne forstår et budskab forskelligt fra de unge, der menes at de voksne bedre kan skelne mellem reklamens effekt, hvor der ses på at effektteorien bruges til at forklare børns og unges adfærd med, når børn og unge går amok eller skyder nogle, forklares det med effektteorien, det er pga. de voldelige videoer og computerspil, altså effektteorien, og dermed frikendes forældre og våbenindustrien for et ansvar. Det er bekymrende at debatten næsten kun drejer sig om beskyttelsen af børn, det lader til at de to andre rettigheder, som børn har, bliver glemt. Her ses på artikel 13 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Børn, unge og medier.
Det er opfattelsen, af hvordan man ser på medierne der kan betyde noget for ens holdninger og meninger, ligeledes er det vigtigt med børnesynet i mediedebatten, der er en stor forskel på om det er novicebarnet eller det kompetente barn, og igen hvad ser man på, medieteksten eller fællesskabet omkring medierne. Her skal man som voksen være opmærksom på hvad man ser på er det splatter spillet eller det fællesskab omkring spillet, ligeledes er et værd, at tænke på, at de spil som voksne mener de unge kan lære noget af, oftest skal spilles alene, og derved er der ikke noget fællesskab. Som når de voksne tolker barnets sorg, over at have mistet sin mobiltelefon, som at være afhængighed, og ikke se den udelukkelse der derved sker fra børnefællesskabet. Her er det der ligger en udfordring for den professionelle voks at sætte sig ind i hvilken betydning de nye medier har for det unge i dag. De voksne som ikke selv bruger de nye muligheder har svært ved at sætte sig i den unges sted, og forstå betydningen af medierne i dag. Samtidig er der en generationskløft hvor de gamle, på den ene side roser deres børn og børnebørn for deres evner med de nye medier og også mener at det er tidsspilde og pjat. Her ligger der en opgave for fremtidens pædagoger.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab.
Her ses er på tre slags kulturer, for børn med børn og af børn, hvor den af børn har det sværest.
Der ses på forskellen på før i tiden, hvor børn oftere var sammen med ældre børn, og den kulturelle udvikling de derved fik, hvor de i dag er mere sammen med jævnaldrende og voksne, og konsekvenserne deraf kan ikke ses endnu.
Kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er, at her kan børn iagttage de ældre, og at internettet er et fristed for de unge, dette betyder ikke at vi bare skal give de unge frit spil, men informerer dem om de fare der kan være der. Der bliver set på statistik i forbindelse med hvor mange der har mulighed for at komme på internettet, og der viser tallene, at det ikke er alle der har mulighed for at komme på nettet. Det kan ses, at forældre som er meget på nettet selv, ikke er så bekymrede for deres børns færden der, som forældre som ikke bruger det så ofte. Igen ses der på udfordringen for fremtidens pædagoger, i at give alle børene de samme muligheder for socialt at være med. Her ligger opgaven i, at fortage sig noget kreativt, sammen med børnene på computeren.
Virtuelt studiemiljø.
Dette afsnit kommer ind på vigtigheden af egen læring, skabe erfaring omkring brugen af internettet, for derved at kunne bruge den erfaring i arbejdet med børn og unge. Det er i brugen af webblogs, egen personlig side, flickr egne billeder, delicious, dit online bibliotek og bloklines, personlig nyhedslæser. Gennem dette arbejde på nettet, at se forskellen på de gamle massemedier, og internettet som et nyt og demokratisk medie.
Sociale bogmærke – del.icio.us
Dette er det online bogmærke, som bliver anbefalet til studiebrug, da det er online, kan alle gå ind og se det du har gemt, som værende interessant for dine studier. Her er det muligt at tilføje et ”tag” man kategoriserer det, f.eks. under kategorien bil, så kan alle der søger på bil finde det. Stedet virker som et online bibliotek som man hurtigt kan finde tilbage til sider man har gemt der.
Flickr.
Det er et fotoalbum på netter, hvor man kan ligge sine billeder ind, og samtidig hente andres. De flest billeder kan man henter uden tilladelse her, da man giver en forskellig tilladelse til hvert billede du lægger ind, og næsten alle på Flickr er frit tilgængelige. Her kan man også tildele billedet et ”tag” så kommer det i en kategori og gennem Flickr søgemaskine kan det nemt findes, også af andre.
Weblogs.
Dette er en webside på nettet, som ofte opdateres, med korte poster. Den kan omhandle alt fra det personlige til det politiske, personen som skriver på webside, eller webloggen, kaldes en blogger.
Hvordan adskiller en blog sig fra en webside?
Bloggen giver mulighed for at kommunikerer sammen, hvor websiden er en slags envejs kommunikation, hvor man ikke kan svare eller kommenterer på indholdet.
Bloggerfællesskaber.
Bloggerteknologien kaldes også for social software, da man kan samtale, og kommenterer og lege sammen på disse blogs, der kan også linkes til andre sider som er relevante og ønsker man at søge specielle blogs findes der særlige søgemaskiner som søger kun på blogs.
Genrer.
Her er det vigtigt at finde sin egen personlige stil, man vil skrive med, og hvilke læsere du vil ramme med din blog, det anbefales, til studiebrug, at bloggen er personlig. Det kan være svært i begyndelsen at finde sin egen skrivestil, men ved at være der, og jævnligt komme med nyt til bloggen finder man sin egen måde.
Dine læsere.
Undersøgelser viser at de flest der skriver i en blog, skriver for deres egen skyld, igen her er målgruppen vigtig, er det reklame man beskæftiger sig med en det en anden målgruppe, i forhold til en blog i studiebrug. Her er det bloggerens evne til at fange, fortælle glæde og hans begejstring der tiltrækker en evt. læser.
Hvorfor blogge?
Udviklingen som pædagogstuderende, hvor der forventes at du udvikler dig fra ikke pæd. Til at være pædagog, denne tid hvor der er mange refleksioner over al den nye vide, man tilegner, refleksioner over hvordan man kan gøre en forskel inden for det område man senere vil arbejde med. Alle disse tanker, refleksioner, kan skrives i en blog.
Steder man kan blogge.
Der findes mange steder man kan blogge, men det anbefales at bruge Blogger, da det er ejet af Google, og derfor en slags garanti for at det videreudvikles og vedligeholdelse.
Kort vejledning i blogger.
Her gives en kort gennemgang i hvordan man opretter en blog.
Bloglines, en newsreader.
Her kommer man ind på en nyhedslæser, hvor man ved at tilføje den side hvorfra der ønskes nyheder et ”feed”, får nyhederne når der er kommet nye. Der findes to slags feeds, RSS-feeds og Atom - feeds, der fortælles hvordan det oprettes og vigtigheden af, at gøre den offentlig, så dine medstuderende kan følge med i hvad du læser.
Inden arbejdet på internettet begynder.
Det er en god ide, at have en mailadresse som man udelukkende bruger til at lave blogs og andet på nettet, da du derved beskytter din private mod spam-mails og andet uønsket. Det er også vigtigt at have et opdateret virusprogram.
Ophavsret.
Det er vigtigt at kende loven omkring ophavsretten, når man oploader billeder og tekster, de to første paragraffen bliver her beskrevet. Derfor brug eget materiale, hvis du ikke kan få en tilladelse til at benytte andres arbejde.
Creative Commons.
På http://www.creativecommons.dk/ kan der tildeles forskellige Creative Commons-licenser, der er fire forskellige, dette, at man tildeler sit foto en licens betyder ikke at du ikke har ophavsretten til billedet, men at du giver andre retten til at bruge, eller arbejde videre med det.
Opgaver.
Det sidste i dette kapitel består af forskellige opgaver som kan fører til en bedre forståelse af indholdet i dette kapitel, at man får lov til at arbejde med de forskellige medier.
Kap. Er skrevet af Helen Arvad og Lis Faurholt
Medier: her bliver det kort beskrevet hvad formålet med dette kapitel er, at give den studerende en indsigt i den nye medieverden som ligger derude, at få den studerende til at arbejde med de forskellige medier.
Mediekonvergens: der ses på den udvikling der har fundet sted de sidste 50 år, hvor der kun var en tv kanal og måske to radio stationer, til nu hvor der er så stort et udvalg af både tv og radio og hvor det tideliger var antenner og stik i væggen, er det nu trådløst og muligt, stort set alle steder, at modtage signal. Udvalget af muligheder i de forskellige apparater er også forandret med tiden, nu er der både radio, kamera og mobil i et. Medier er blevet en del af vores hverdag, og der ses et paradigmeskift i forholdet mellem modtager og afsender, hvor det tidligere var envejskommunikation til masserne, er der kommet interaktion mellem flere, som medproducenter, men der stilles spørgsmål til, om vi helt forstår de nye måder interaktionen omkring mediebudskabet foregår på. Der er dog stadigvæk ikke helt lighed, de professionelle har stadigvæk større magt, og nogle har bedre muligheder end andre grupper.
Mediepanikker:
Børn og unger er dem der hurtigst tager de nye medier og muligheder til sig, dette skaber til tider panik, også kaldet mediepanik, blandt de voksne. Dette fænomen vender tilbage gang på gang, når der dukker nye medier eller spil op, og det er typisk den sammen gruppe der er på baner.
Pressen og journalisterne er med til at skabe og holde gang i mediepanikken, hvor den bagvedliggende forståelse er et udtryk for en effektteoretisk opfattelse af forholdet mellem mennesker og medier. Her ses ser på hvordan vi som voksne forstår et budskab forskelligt fra de unge, der menes at de voksne bedre kan skelne mellem reklamens effekt, hvor der ses på at effektteorien bruges til at forklare børns og unges adfærd med, når børn og unge går amok eller skyder nogle, forklares det med effektteorien, det er pga. de voldelige videoer og computerspil, altså effektteorien, og dermed frikendes forældre og våbenindustrien for et ansvar. Det er bekymrende at debatten næsten kun drejer sig om beskyttelsen af børn, det lader til at de to andre rettigheder, som børn har, bliver glemt. Her ses på artikel 13 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Børn, unge og medier.
Det er opfattelsen, af hvordan man ser på medierne der kan betyde noget for ens holdninger og meninger, ligeledes er det vigtigt med børnesynet i mediedebatten, der er en stor forskel på om det er novicebarnet eller det kompetente barn, og igen hvad ser man på, medieteksten eller fællesskabet omkring medierne. Her skal man som voksen være opmærksom på hvad man ser på er det splatter spillet eller det fællesskab omkring spillet, ligeledes er et værd, at tænke på, at de spil som voksne mener de unge kan lære noget af, oftest skal spilles alene, og derved er der ikke noget fællesskab. Som når de voksne tolker barnets sorg, over at have mistet sin mobiltelefon, som at være afhængighed, og ikke se den udelukkelse der derved sker fra børnefællesskabet. Her er det der ligger en udfordring for den professionelle voks at sætte sig ind i hvilken betydning de nye medier har for det unge i dag. De voksne som ikke selv bruger de nye muligheder har svært ved at sætte sig i den unges sted, og forstå betydningen af medierne i dag. Samtidig er der en generationskløft hvor de gamle, på den ene side roser deres børn og børnebørn for deres evner med de nye medier og også mener at det er tidsspilde og pjat. Her ligger der en opgave for fremtidens pædagoger.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab.
Her ses er på tre slags kulturer, for børn med børn og af børn, hvor den af børn har det sværest.
Der ses på forskellen på før i tiden, hvor børn oftere var sammen med ældre børn, og den kulturelle udvikling de derved fik, hvor de i dag er mere sammen med jævnaldrende og voksne, og konsekvenserne deraf kan ikke ses endnu.
Kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er, at her kan børn iagttage de ældre, og at internettet er et fristed for de unge, dette betyder ikke at vi bare skal give de unge frit spil, men informerer dem om de fare der kan være der. Der bliver set på statistik i forbindelse med hvor mange der har mulighed for at komme på internettet, og der viser tallene, at det ikke er alle der har mulighed for at komme på nettet. Det kan ses, at forældre som er meget på nettet selv, ikke er så bekymrede for deres børns færden der, som forældre som ikke bruger det så ofte. Igen ses der på udfordringen for fremtidens pædagoger, i at give alle børene de samme muligheder for socialt at være med. Her ligger opgaven i, at fortage sig noget kreativt, sammen med børnene på computeren.
Virtuelt studiemiljø.
Dette afsnit kommer ind på vigtigheden af egen læring, skabe erfaring omkring brugen af internettet, for derved at kunne bruge den erfaring i arbejdet med børn og unge. Det er i brugen af webblogs, egen personlig side, flickr egne billeder, delicious, dit online bibliotek og bloklines, personlig nyhedslæser. Gennem dette arbejde på nettet, at se forskellen på de gamle massemedier, og internettet som et nyt og demokratisk medie.
Sociale bogmærke – del.icio.us
Dette er det online bogmærke, som bliver anbefalet til studiebrug, da det er online, kan alle gå ind og se det du har gemt, som værende interessant for dine studier. Her er det muligt at tilføje et ”tag” man kategoriserer det, f.eks. under kategorien bil, så kan alle der søger på bil finde det. Stedet virker som et online bibliotek som man hurtigt kan finde tilbage til sider man har gemt der.
Flickr.
Det er et fotoalbum på netter, hvor man kan ligge sine billeder ind, og samtidig hente andres. De flest billeder kan man henter uden tilladelse her, da man giver en forskellig tilladelse til hvert billede du lægger ind, og næsten alle på Flickr er frit tilgængelige. Her kan man også tildele billedet et ”tag” så kommer det i en kategori og gennem Flickr søgemaskine kan det nemt findes, også af andre.
Weblogs.
Dette er en webside på nettet, som ofte opdateres, med korte poster. Den kan omhandle alt fra det personlige til det politiske, personen som skriver på webside, eller webloggen, kaldes en blogger.
Hvordan adskiller en blog sig fra en webside?
Bloggen giver mulighed for at kommunikerer sammen, hvor websiden er en slags envejs kommunikation, hvor man ikke kan svare eller kommenterer på indholdet.
Bloggerfællesskaber.
Bloggerteknologien kaldes også for social software, da man kan samtale, og kommenterer og lege sammen på disse blogs, der kan også linkes til andre sider som er relevante og ønsker man at søge specielle blogs findes der særlige søgemaskiner som søger kun på blogs.
Genrer.
Her er det vigtigt at finde sin egen personlige stil, man vil skrive med, og hvilke læsere du vil ramme med din blog, det anbefales, til studiebrug, at bloggen er personlig. Det kan være svært i begyndelsen at finde sin egen skrivestil, men ved at være der, og jævnligt komme med nyt til bloggen finder man sin egen måde.
Dine læsere.
Undersøgelser viser at de flest der skriver i en blog, skriver for deres egen skyld, igen her er målgruppen vigtig, er det reklame man beskæftiger sig med en det en anden målgruppe, i forhold til en blog i studiebrug. Her er det bloggerens evne til at fange, fortælle glæde og hans begejstring der tiltrækker en evt. læser.
Hvorfor blogge?
Udviklingen som pædagogstuderende, hvor der forventes at du udvikler dig fra ikke pæd. Til at være pædagog, denne tid hvor der er mange refleksioner over al den nye vide, man tilegner, refleksioner over hvordan man kan gøre en forskel inden for det område man senere vil arbejde med. Alle disse tanker, refleksioner, kan skrives i en blog.
Steder man kan blogge.
Der findes mange steder man kan blogge, men det anbefales at bruge Blogger, da det er ejet af Google, og derfor en slags garanti for at det videreudvikles og vedligeholdelse.
Kort vejledning i blogger.
Her gives en kort gennemgang i hvordan man opretter en blog.
Bloglines, en newsreader.
Her kommer man ind på en nyhedslæser, hvor man ved at tilføje den side hvorfra der ønskes nyheder et ”feed”, får nyhederne når der er kommet nye. Der findes to slags feeds, RSS-feeds og Atom - feeds, der fortælles hvordan det oprettes og vigtigheden af, at gøre den offentlig, så dine medstuderende kan følge med i hvad du læser.
Inden arbejdet på internettet begynder.
Det er en god ide, at have en mailadresse som man udelukkende bruger til at lave blogs og andet på nettet, da du derved beskytter din private mod spam-mails og andet uønsket. Det er også vigtigt at have et opdateret virusprogram.
Ophavsret.
Det er vigtigt at kende loven omkring ophavsretten, når man oploader billeder og tekster, de to første paragraffen bliver her beskrevet. Derfor brug eget materiale, hvis du ikke kan få en tilladelse til at benytte andres arbejde.
Creative Commons.
På http://www.creativecommons.dk/ kan der tildeles forskellige Creative Commons-licenser, der er fire forskellige, dette, at man tildeler sit foto en licens betyder ikke at du ikke har ophavsretten til billedet, men at du giver andre retten til at bruge, eller arbejde videre med det.
Opgaver.
Det sidste i dette kapitel består af forskellige opgaver som kan fører til en bedre forståelse af indholdet i dette kapitel, at man får lov til at arbejde med de forskellige medier.
onsdag den 5. november 2008
Resume af, Sms’er ødelægger ikke sproget.
Sms’er ødelægger ikke sproget.
Artiklen omhandler brugen af sms’er, og frygten for sjusk med sproget.
Ifølge sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, bliver der sjusket med sproget når der skrives sms’er, men det er ikke noget der er bekymrende, da det virker som om, at sms sproget er, er uden faste regler og som ikke til nu har haft nogen afsmitning på det danske sprog.
Ifølge Dansk Sprognævn, er der nogle påfaldende træk
Rebusskrift, Regibemærkninger, Forkortelser og Smileyer
Udbredelsen er blevet stor gennem tiden, der blev sidste år sendt 8 milliarder sms’er, og er man i tvivl om sproget kan der findes hjælp i Sms-ordbogen.
Jørn Lund kommer ind på, at ord kan få en anden betydning, som f. eks, en bjørne tjeneste, hvor den tidligere betød noget negativt, bliver det blandt de unge, i dag brugt som en positiv vending. Denne vending kan skabe forvirring generationerne imellem, og ses som et udtryk for at de unge ikke altid gør som de ældre vil, og derved langsomt er med til at ændre sproget, også her er der hjælp at hente nemlig i Den Danske Idiomordbog.
I takt med at den teknologiske udvikling er kommet, kommer der også flere engelske udtryk ind i sproget, til dette mener Jørn Lund, at der med tiden vil komme flere danske ord og vi lige nu kun låner dem, også her er der hjælp at hente i It-ordbog.
Sproget blev første gang nedfældet på pergament i 1100 tallet, der er så senere blevet lavet en ordbog omkring sprogudviklingen siden da, Gammeldansk ordbog. Og Ordbog over det danske Sprog (ODS). disse to dækker tiden frem til nu, hvor man kan se betydningen altså ikke en retsskrivningsordbog.
Så er der flere henvisninger til forskellige steder, hvor der leges med sproget de kommer her
Styrelizeren, 'læze avis på en måde, der styrer for sygt'. palindromer.dk. rimordbog, tungebrækkere, her skulle der være lidt for alle både rim og remser og underligheder med sproget.
Artiklen omhandler brugen af sms’er, og frygten for sjusk med sproget.
Ifølge sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, bliver der sjusket med sproget når der skrives sms’er, men det er ikke noget der er bekymrende, da det virker som om, at sms sproget er, er uden faste regler og som ikke til nu har haft nogen afsmitning på det danske sprog.
Ifølge Dansk Sprognævn, er der nogle påfaldende træk
Rebusskrift, Regibemærkninger, Forkortelser og Smileyer
Udbredelsen er blevet stor gennem tiden, der blev sidste år sendt 8 milliarder sms’er, og er man i tvivl om sproget kan der findes hjælp i Sms-ordbogen.
Jørn Lund kommer ind på, at ord kan få en anden betydning, som f. eks, en bjørne tjeneste, hvor den tidligere betød noget negativt, bliver det blandt de unge, i dag brugt som en positiv vending. Denne vending kan skabe forvirring generationerne imellem, og ses som et udtryk for at de unge ikke altid gør som de ældre vil, og derved langsomt er med til at ændre sproget, også her er der hjælp at hente nemlig i Den Danske Idiomordbog.
I takt med at den teknologiske udvikling er kommet, kommer der også flere engelske udtryk ind i sproget, til dette mener Jørn Lund, at der med tiden vil komme flere danske ord og vi lige nu kun låner dem, også her er der hjælp at hente i It-ordbog.
Sproget blev første gang nedfældet på pergament i 1100 tallet, der er så senere blevet lavet en ordbog omkring sprogudviklingen siden da, Gammeldansk ordbog. Og Ordbog over det danske Sprog (ODS). disse to dækker tiden frem til nu, hvor man kan se betydningen altså ikke en retsskrivningsordbog.
Så er der flere henvisninger til forskellige steder, hvor der leges med sproget de kommer her
Styrelizeren, 'læze avis på en måde, der styrer for sygt'. palindromer.dk. rimordbog, tungebrækkere, her skulle der være lidt for alle både rim og remser og underligheder med sproget.
Resume af Sam…ta…le? – Ej blot til lyst
Sam…ta…le? – Ej blot til lyst
Artiklen omhandler reklamens magt og den evt. konsekvens for børn, og for vores samtalekultur.
Den er skrevet af Sociolog Kim Rasmussen og psykolog Søren Smidt
Artiklen omhandler hvordan reklamen bruger alle kneb for at komme i kontakt med de unge, hvordan reklamebranchen har, bruger begreber som pester-power og plagemagt, dette kun for egen vindings skyld.
Der ses også på en social slagside ved dette produkt, som mest henvender sig til børn og unge uden egene økonomiske muligheder for at have en mobil. Den chance for at få status og prestige i gruppen, som er så vigtig at have for ikke at være uden for.
Der fortælles om et nyt tiltag, hvor samtalen bliver sponseret af reklameindslag hvert 1 ½ min. Altså en gratis samtale, men med nogle omkostninger for forbrugeren, du skal registreres og oplyse meget om dig selv og dine vaner, så de kan finde de rigtige reklamer til dig, men der er også en anden pris, nemlig din frihed, her kommer der en tredje partner ind, og styrer din samtale, så der er også en social pris der skal tages i betragtning.
Børns opfattelse af denne ny mulighed, hvor det bliver en selvfølge at blive afbrudt, hvor det tidligere var, ti stille når de voksne taler, er det så nu, ti stille når reklamen taler. Her kommer der en mangel på respekt ind for vores samtalekultur, en disrespekt for mennesket, hvis vi skal acceptere denne afbrydelse i vores demokratiske samtalekultur.
Der bliver set på hvor ansvaret kunne ligge, både reklamebranchen, ud fra deres produkter de udbyder, deres kvalitet. Politikerne som er tilhængere af de frie kræfters spil. Forskerne, som kommer med statements, børn er kompetente, børn skaber sig selv og deres eget liv. Sidst men ikke mindst forældrene, har jo også et ansvar for at bære samtalekulturen, og respekten for eget valg i en samtale videre.
Artiklen omhandler reklamens magt og den evt. konsekvens for børn, og for vores samtalekultur.
Den er skrevet af Sociolog Kim Rasmussen og psykolog Søren Smidt
Artiklen omhandler hvordan reklamen bruger alle kneb for at komme i kontakt med de unge, hvordan reklamebranchen har, bruger begreber som pester-power og plagemagt, dette kun for egen vindings skyld.
Der ses også på en social slagside ved dette produkt, som mest henvender sig til børn og unge uden egene økonomiske muligheder for at have en mobil. Den chance for at få status og prestige i gruppen, som er så vigtig at have for ikke at være uden for.
Der fortælles om et nyt tiltag, hvor samtalen bliver sponseret af reklameindslag hvert 1 ½ min. Altså en gratis samtale, men med nogle omkostninger for forbrugeren, du skal registreres og oplyse meget om dig selv og dine vaner, så de kan finde de rigtige reklamer til dig, men der er også en anden pris, nemlig din frihed, her kommer der en tredje partner ind, og styrer din samtale, så der er også en social pris der skal tages i betragtning.
Børns opfattelse af denne ny mulighed, hvor det bliver en selvfølge at blive afbrudt, hvor det tidligere var, ti stille når de voksne taler, er det så nu, ti stille når reklamen taler. Her kommer der en mangel på respekt ind for vores samtalekultur, en disrespekt for mennesket, hvis vi skal acceptere denne afbrydelse i vores demokratiske samtalekultur.
Der bliver set på hvor ansvaret kunne ligge, både reklamebranchen, ud fra deres produkter de udbyder, deres kvalitet. Politikerne som er tilhængere af de frie kræfters spil. Forskerne, som kommer med statements, børn er kompetente, børn skaber sig selv og deres eget liv. Sidst men ikke mindst forældrene, har jo også et ansvar for at bære samtalekulturen, og respekten for eget valg i en samtale videre.
Abonner på:
Opslag (Atom)
