Mobile Medier - Mobile unge

Resume af mobile medier – mobile unge

Introduktion
Denne rapport er udarbejdet på baggrund af 15-24 årige danskeres mobiltelefonbrug. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2004 i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile Medier, Mobile Unge (MoMU) på afdeling for film- og medievidenskab, institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns universitet.

Grundlaget for projekt MoMU er at sætte fokus på betydning af forholdet mellem medier og mobilitet. Vi ser nærmere på, hvordan mobile medier bidrager til ændringer i vores måde at indrette os på og vores måde at kommunikere på, både på et samfundsmæssigt niveau og i forhold til den enkeltes oplevelser erfaringer.

Foreløbige fund
De generelle tendenser viser at mobiltelefon primært anvendes til samtaler og sms og de nye produkter og tjenester anvendes primært ved anskaffelsen. Alt efter behovet falder brugen af disse efterfølgende. Disse tjenester mobiltelefonen tilbyder fået ofte billiger på andre medier især computeren. Fordele ved mobilen er hurtig kommunikation med samtaler og sms hvor computeren er hurtigere til e-mail og chat. De forskellige figurer viser alder og køns fordelinger på forbruget på de forskellige medier.
Hver aldersgruppe tager simpelthen sin nuværende kommunikationsvaner med sig gennem tiden.

Fire forskellige brugertyper:
Den unge mobile freak
Er typisk en ung pige med et høj forbrug i måneden, hun sover med sin mobil lige ved siden af hende, hun bruger ordbog, smileys og speciel tegnsætning for at understrege bestemte betydninger i hendes beskeder, inddrager stor del af sin erfaring, når hun læser en sms besked. Hun har et stort socialt netværk, høj bevidsthed om hierarkiet indenfor dette.

Den gennemsnitlige, yngre bruger
Dette er en af de største grupper. Den omfatter både drenge og piger, som typisk er mellem 15-19 år. Han går ikke så meget op i mobilen, den bliver brugt til at sms, ringe, vækkeur, kalender og en gang imellem spil. Han bor hjemme og har en masse andre medier, som han også benytter sig af. Mobilen er et supplement til disse andre medier. Han bruger også forældrenes fastnettelefon. Drenge sender generelt kortere beskeder end piger. Vennerne forsvinder ikke fordi han ikke snakker med dem i nogle timer eller en dag.

Den praktisk anlagte ældre bruger
Denne gruppe er også ret stor den omfatter både mænd og kvinder mellem 23-24 år. Han syntes at mobilen er et glimrende praktisk medie, en forlængelse af fastnettelefonen. Mobilen bruges til at ringe til venner eller kæresten og lave aftaler. Han sender få sms’er om dagen for han fortrækker at ringe, fordi det er hurtigere og nemmer. Han bryder sig ikke om sms sprog, det er for poptøser, beskederne skal være sprogligt og grammatisk korrekte.
Hvis den praktisk anlagte bruger er en kvinde, kan hun godt finde på at slukke mobilen om natten. Hun fortrækker at ringe fra fastnettelefon hvis det er en længer samtale.

Tekno-brugeren / entusiasten
Ligesom der ikke er så mange mobile freak er der heller ikke så mange tekno-brugere. Men deres historier og forbrug er markante, og de kan ligeledes være med til at bane vej for nye produkter og tjenester. Tekno-brugene er typisk lidt ældre og drenge eller børn af rige forældre. da Tekno-brugene køber mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, fordi selve teknikken er spændende. Det er mulighederne, potentialet og kompatibiliteten som er drivkraften.

Adoption af ny mobilteknologi – hvem træder det første skridt.
Her beskrives hvad er en early adopter samt karakteristik af en early adopter.
Early adopter er de første bruger af de nye teknologier. Og samtidig ses de som forbindelsesled til de to store grupper early majority og late majority, da de forstår at plædere for den nye teknologi.

Mobiltelefonen, brugertyper og identitet
Mobiltelefonen ses her som de unges medier, der beskrives forskellige brugertyper, og betydningen for deres identitet. Der beskrives hvorledes den for nogle, skaber en dyb afhængighed, og dens betydning i social status, hvordan den bliver et symbol for nogle grupper, hvor andre bare har den for dens funktionalitet.

Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner.
En af MYCL om MoMU’s dagsordner er at undersøge innovativt brug, samt inspirere til succesfuld produktudvikling. Der gives her nogle eksempler på innovation brug det var overraskende få som brugte den innovation. Computer og mobil bliver sat op mod hinanden styrke og svagheder, brugen af de forskellige muligheder bliver her analyseret. Så som e-mail, chat, msn, mms og musik. Brugen af de forskellige teknologier bliver tit begrænset af prisen.

Presence – følelsen af tilstedeværelse
Her bliver der vist af hjælp fra forskellige figurer, blandt andet hvor længe mobilen dagligt er tændt, og hvor mange der har fastnettelefon i hjemmet. Figur 3. viser hvorledes folk føler sig generet af andre samtaler, den er opdelt efter alder og det viser sig at der er stor forskel på hvor meget de forskellige alders grupper føler sig generet af andres samtaler. Figur 4. viser hvor vigtig er din mobil for dig, og der kommes kort ind omkring hvor og hvornår mobilen er slukket. Figur 5. som er opdelt på køn og aldre. Viser hvor mange sms beskeder der fortages om dagen. Der beskrives hvorledes sms er en kommunikationsform, da de kan bruges fortløbende og man kan gå til og fra. Igen ses der en forskel på drenge og piger på brugen af sms og i deres omgangstone.

Normativitet
Ved normativitet forstås de sociale regler, eller normer som findes for generel opførsel, herunder mediebrug i forskellige sociale sammenhænge. Her beskrives mekaniske udtryk er udtryk der generer ved deres sansemæssige påvirkning fx lyden af en telefon der ringer. Betydningsbærende indhold er fx en samtale der overhøres. Der kommes med flere eksempler på mekaniske udtryk og betydningsbærende situationer. Igen viser det hvor forskelligt de forskellige alders grupper ser på det. Der er forskellige situationer fra hjemmet og uddannelsesinstitutioner, hvorledes brugen af mobilen accepters og hvordan de unge forholder sig der til. Også i det offentlige rum ses der en alders betinget forskel på brugen af mobil.

Identitet og stil i sms beskeder
Dette afsnit beskriver skriftstilen i sms beskeder, igen er der en alders forskel i måden der skrives på. Igen afhængig af hvem der skrives til og hvad der skrives om. Her er det udbredt blandt de unge at bruge forkortelser og andre symboler, hvor de ældre skriver grammatisk korrekt.

Tillid og risiko
Afsnittes beskriver noget for og imod overvågning. Mobilen give flere muligheder for kontrol og overvågning, men det bekymrer tilsyneladende ikke de unge, der er generelt tillid til demokratiets sikring af borgernes rettigheder. Mange føler en tryghed, når de færdes om natten især de unge piger, når de har mobilen med. Der skrives om fordele og ulemper når der altid er et kamera tilstede. Der skrives omkring mobilens fremtids muligheder, som stemmeseddel og dankort, disse muligheder kommenteres med forskellige holdninger til disse muligheder. Her snakkes der om traditioner og nytænkning.
Der ses på hvordan mobilen kan bruges til mobning via kameraet og udstilling af folk på denne måde. Rich Ling nævner hvorledes mobilen kan bruges til at organisere kriminelle banders aktiviteter. Eller unges organisering af sms fester. Han kommer også ind på blandt andet stråle farer og brug af mobilen i trafikken. Der sluttes af med flere eksempler på hvordan mobilen bruges meningsløst. Undersøgelsen peger igen på at de unge er de mest ubekymrede i forhold til mobiltelefonbrugen.